Banner
Forside Artikler 4 bryllupper
Banner
4 Bryllupper
4 Bryllupper på TV3

Et bryllup er den vigtigste dag i livet. Den store dag er blevet planlagt ned til mindste detalje. Nogle har fundet noget blåt, noget lånt, noget nyt og noget gammelt for at holde traditionerne i hævd. Andre sparer op i flere år til det ultimative bryllup. Og så er der dem, der blæser på traditionerne og bare vil fejre den store dag med et brag af et sammenskudsgilde i haven.

Der er mange måder at holde og fejre bryllup på, og det vil man opleve i TV3’s nye underholdningsprogram "4 Bryllupper". Over to programmer følger vi fire brude, som inviterer hinanden og seerne til højbords til hver deres fest. Den første uge er vi med til de to første bryllupsfester, og ugen efter følger vi de sidste to brude, som bogstaveligt talt løfter sløret for, hvordan netop deres drømmebryllup ser ud.

Alle kæmper de om at have arrangeret det flotteste, bedste, lækreste og mest underholdende bryllup. Efter hver bryllupsfest bedømmes brylluppet af de tre øvrige brude, som giver karakterer i kategorierne: kjole, festlokale, menu og underholdning. Når alle brudene er blevet gift, og karaktererne er givet, findes vinderen af den ultimative bryllupsrejse.

I "4 Bryllupper" møder vi i alt 20 brude over 10 programmer.

4 bryllupper på TV3

 

Tilmeld Nyhedsbrev