Banner
Forside Artikler Arkiv Storslået Strik
Banner
Storslået strik
Storslået Strik
Storslået Strik er en idé og et projekt. En idé om at strik i store formater kan være inspirerende og festligt at arbejde med. Derfor er der i bogen forslag til modeller i store størrelser. Og et projekt forstået som en fortsat proces, hvor den ene idé fostrer den næste. Hvor inspiration, oplevelse og glæde over skønne garner kan spille sammen i udviklingen af nye spændende strikarbejder.

I bogens omfattende teknik- og mønsterafsnit fortælles om idé-udvikling, ligesom der gives masser af praktiske tips til opslagning, mønstre og montering. Storslået Strik kan bruges som en opskriftsbog, men også som en håndbog i praktisk strikning, krydret med eksempler på de erfaringer, jeg som håndstrikker og strikdesigner har gjort gennem årene.

Storslået Strik2


Storslået Strik er en kærlig hilsen til masker og format. Men også en opfordring til at kaste sig ud i eksperimenter båret af egne ideer og lysten til at gøre nye erfaringer. At strikke er en skøn proces, nyd den og leg med.

Lisbeth Tolstrup er uddannet lærer, tekstilformgiver og kunsthistoriker. Hun har arbejdet som free lance designer og journalist og redaktør for bl.a. Lademann og Borgens Forlag, flere uge-, dag- og fagblade, samt forskellige garnfirmaer fra 1980'erne og frem til i dag.

Set hos: http://www.storslaaetstrik.dk/

Storslået Strik3


 

Tilmeld Nyhedsbrev