Hvis der er et sted traditioner er populære så er det på ens bryllupsdag. Næsten hele dagen er bygget op omkring netop traditioner. Her kan du se et udsnit af de vigtigste og mest brugte traditioner på bryllupsdagen.
Brudens ankomst til kirken
Bruden ankommer med sin far som den sidste til kirken. Hvis brudens far ikke kan være med denne dag, vil det som regel være en bror eller et andet mandligt familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet. Når dørene bliver åbnet, begynder orglet at spille, de fleste vælger Bryllupsmarchen som åbningsmusik. Alle rejser sig med front mod de to, som nu er på vej ind i kirken. Normalt er det sådan, at bruden går ind i kirken til venstre for faren, der fører hende op, hendes højre arm er stukket ind under hans venstre, og hendes hånd hviler på hans underarm. Hvis der er brudepiger eller brudesvende, vil de gå bagefter. Når bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads. Bruden og faren sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned igen.
Ankomst til kirken, brudgommen
Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time før ceremonien starter. De sætter sig oppe ved alteret i højre side, gommen sidder tættest ved alteret.
Ankomst til kirken, gæsterne
Gæsterne ankommer senest et kvarter før ceremonien starter, de indtager deres pladser med det samme. Brudens mor ankommer som en af de sidste.
Afslutning i kirken
Til tonerne af f.eks. Bryllupsmarchen, går bruden og brudgommen arm i arm ned gennem kirken, bruden går til højre for gommen. Eventuelle brudepiger eller brudesvende følger efter, alle andre bliver stående på deres pladser, indtil bruden og gommen er nået til våbenhuset. Og derefter følger gæsterne efter. Rækkerne tømmes oppefra - dvs. dem der har siddet på de forreste rækker går ud før dem, der har siddet længere tilbage i kirken. Udenfor kirken kaster gæsterne ris efter bruden og gommen.
Bekostning af brylluppet
Det er en gammel tradition, at brudens forældre betalte udgifterne til deres datters bryllup. Grunden til denne tradition er, at manden skulle bruge sine opsparede penge på at uddanne sig, så han senere kunne forsørge datteren. I dag er det mere normalt, at brudeparret selv betaler - måske med lidt hjælp fra forældrene.
Brudebuketten
Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Bruden kan vælge at kaste sin brudebuket ud blandt festens ugifte piger. Ifølge overtroen vil den af pigerne, der griber den blive den være den næste i rækken, som bliver gift. Bruden kan selvfølgelig også vælge at beholde buketten som et minde fra dagen, det er muligt at få den balsameret, så den kan holde sig smuk. Hvis bruden vælger at beholde buketten, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort.
Brudeudstyr
Bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab. Sløret symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang. Brudekjolen er der også forbundet en del overtro med. Bruden må ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet.
Brudevals
Brudevalsen skal danses inden kl. 24. Gæsterne tager plads i en kreds rundt om brudeparret og klapper i takt til valsen samtidig med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst går gæsterne helt tæt på brudeparret, så de ikke kan bevæge sig mere.
Bryllupskage
Bruden skal (med gommens hjælp) skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil hun efter gammel overtro blive barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke af kagen, ellers betyder det ulykke for både gæsterne og brudeparret.
Frieri
Selvom der i dag findes mange eksempler på, at kvinder har friet til deres mand, forventes det dog stadigt, at det er manden, der frier. Den mest traditionelle måde at fri til en kvinde på er at falde på knæ foran hende med en langstilket rød rose. Dog er der en dag, hvor kvinden må fri, og det er hvert fjerde år nemlig forældrene.
Brud og brudgom på bryllupsdagen
I gamle dage var det almindeligt at bruden boede hjemme hos sine forældre indtil hun blev gift. Det er ikke så almindeligt i dag, i hvert fald ikke i Danmark. Der er dog mange par der stadig bevare traditionen om at de skal sove hver for sig natten inden, og derfor ikke ser hinanden før i kirken, på rådhuset eller hvor brylluppet nu skal foregå. Ifølge traditionen bringer det nemlig uheld, hvis brud og brudgom forlader det samme hus, inden de tager af sted for at blive gift.
Bruden bæres over dørtærsklen
Når bryllupsfesten er overstået og brudeparret kommer hjem, skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen er et symbol på overgangen mellem brudens gamle verden og den nye, der venter hende. Derfor skal gommen hjælpe hende med at komme sikkert over den. på skuddagen. Hvis en kvinde frier til sin kæreste på denne dag, og han siger nej, skal han efter traditionen forære hende 12 par handsker eller noget andet fint.
Just Married
Idéen med at fastgøre dåser efter brudeparrets vogn, stammer fra gammel tid, hvor man troede, at larmen ville skræmme onde ånder bort. Det var også brugt at binde en højre sko efter vognen, det ville bringe brudeparret lykke. I dag bliver bilen desuden pyntet med bånd og sløjfer og et "nygifte" skilt i bagruden.
Klippe brudens slør
Når brudevalsen er danset færdig, bliver brudens slør revet i stykker. Jo mere det bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun opnå i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om, at de skal have et stykke af sløret med hjem, for det vil bringe dem held.
Klippe brudgommens sokker
Det er en tradition, at de mandlige gæster ”overfalder” brudgommen og klipper tåen af hans sokker. Det har været tradition i et århundrede, og forklaringen skal findes i, at gæsterne ønsker at forhindre brudgommen i at gøre sine hoser (sokker) grønne hos andre kvinder.
Kysseritualer
Kysseritualet er af nyere dato. Det var først i 1970'erne, at man begyndte på det. Når gæsterne under middagen slår bestikket mod tallerkenerne, skal brudeparret stå op på stolene og kysse hinanden. Hvis gæsterne tramper i gulvet, skal de kysse hinanden under bordet. En del af morskaben under middagen består også i at kysse hovedpersonerne, når modparten forlader selskabet for en kort bemærkning. Dvs. når bruden er væk, er det tegn til, at de kvindelige gæster må løbe op og kysse brudgommen. Omvendt er det herrernes tur, når brudgommen forlader bordet.
Ringe
I 1300-tallet begyndte man så småt i Norden at udveksle ringe som tegn på, at der var indgået en aftale mellem to mennesker. I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er
da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på.
Talerækkefølge
1. tale: Værten byder velkommen og fortæller hvem der er toastmasteren.
2. tale: Brudens far (hvis han ikke er med, kan talen holdes af brudens mor eller et andet nærtstående familiemedlem).
3. tale: Brudgommen tale
4. tale: Forloveren
5. tale: Brudgommens far
6. tale: Bruden
Hvis der er andre, der vil holde tale, gælder rækkefølgen, at jo tættere man er på brudeparret, jo før kommer man til.
|
