Banner
Forside Artikler Downsizing
Banner
Vær sikker på at du kommer hjem med en størrelse, der passer.
Downsizing


Downsizing hedder fænomenet, som er alment kendt i USA. Amerikanerne har for længst ændret tøjstørrelserne. Og danske butikker går the american way.

Bruger du tøj i størrelse 46-48, er du stadig en størrelse small i USA. Så hedder det blot ’Bigsize small’.
Fænomenet bliver kaldt downsizing, og amerikanerne bruger det i mange forskellige sammenhænge. Når det gælder tøjstørrelser, betyder downsizing, at man ændrer størrelserne, så en small ikke længere er en 36-38, men derimod 38-40. Large bliver til medium, x-large til large, og sådan fortsætter det nedad.

De forskellige tøjmærker har forskellige størrelser, alt efter hvilken kvindetype mærket henvender sig til. Samtidig er folk over tiden blevet højere og større, og af psykologiske årsager vælger skaberne bag tøjmærkerne derfor ofte at lave målene om, så en medium i dag faktisk svarer til det, der var en large for få år siden.

En anden forklaring på de mange forskellige størrelser findes også i den globale udvikling.

Der er stor forskel på nordeuropæere sammenlignet med eksempelvis folk fra Asien, og det skal man tage højde for, når man som i dag handler med hele verden. Derfor har markedet brug for et bredere udbud af størrelser, end der tidligere har været behov for.
Så når du bestiller over nettet, så tjek størrelses skemaet for den enkelte butik, da det kan variere meget fra en butik til den anden. Så sparer du dig selv for at skulle sende tøjet tilbage igen.

Downsizing



 

Tilmeld Nyhedsbrev