Banner
Forside Artikler Efterår hos Veebiees
Banner
Efterår hos Veebiees
Efterår hos Veebiees
Veebiees gør meget for at gøre hvert besøg interessant. En af tingene som de gør meget ud af er deres udstilling i butikken. Hvert udstilling er temabaseret og løber i en måned. I tidens løb har de haft mange interessante temaer, som f.eks. dinosauer i papmaché, dukker fra dukketeater, malerier fra kunstnere, militærudstyr fra hæren, australske kaktusser og kænguru skind, blå træer, fugleskræmsels dukker, pygmæer i naturlig størrelse lavet i pap og meget meget mere. Alt dette for at gøre butiksbesøget endnu mere spændende og inspirerende.

Temaet denne gang er inspireret af efteråret og er "Jagt og vilde dyr", så butikken er fyldt med flotte udstoppede dyr.

Se også den nye brochure fra Veebiees med nogle af deres flotte efterårsvare, her kan du få inspiration til efterårets fester.

Efterårs katalog

Vi bringer her billeder af butikken, så I selv kan se det gennemførte tema i Veebiees, som virkelig leder tankerne hen på efteråret. Så hvis du er i nærheden af Hobro så stop forbi og se den flotte udstilling.

 EfterÃ¥r hos Veebiees EfterÃ¥r hos Veebiees
 EfterÃ¥r hos Veebiees EfterÃ¥r hos Veebiees
Efterår hos Veebiees Efterår hos Veebiees
Efterår hos Veebiees Efterår hos Veebiees



Lidt om udstopning af dyr

Efteråret er den skønneste tid for jægere og giver især travlhed hos landets konservatorer, der udstopper pragteksemplarer af de skudte dyr eller laver flotte gevirer og opsatse.

De udstoppede dyr i vor vinduesudstilling er venligst udlånt af Jane og Vagn Reitz der driver zoologisk konservatorvirksomhed i Aalestrup. De kom begge i lære i 1968 hos konservatorfirmaet Aaboe Sørensen i Silkeborg. Jane forlod konservatorfaget og tog en anden uddannelse, mens Vagn i 1972 startede egen virksomhed. Han har siden arbejdet med at udstoppe dyr og montere jagttrofæer. I 1991 vendte Jane tilbage til konservatorfaget, og de har siden drevet virksomheden sammen.

Der er mange regler for, hvilke dyr der må udstoppes, men sjældne eller fredede dyr du finder selvdøde i naturen kan godt udstoppes - dog er det en god idé at forhøre dig hos din lokale konservator.

Kort fortalt bliver dyret flået, når det ankommer til konservatoren, som herefter skraber skindet rent for fedt. Derefter vaskes det forsigtig i hånden, tromles i savsmuld eller kartoffelmel alt afhængig af, hvilket dyr der er tale om. Skindet smøres herefter med et konservaringsmiddel, som gør det ikke bliver angrebet af insekter. Nu er skindet klar til at blive trukket på en krop lavet af træuld. Til større emner, som store dyrehoveder, bruges dog skum mannequinner der er meget lette. I vinger og ben bruges ståltråd og derefter syes dyret sammen. Dyret monteres herefter ofte på en trærod, for at fremstå så naturlig som muligt.
Herefter sættes øjne i og fjer/pels ordnes. På billedet ses konservator Vagn Reitz i gang med at ordne fjer på en tårnfalk, som er død af sult i den hårde vinter.
 

Tilmeld Nyhedsbrev