Banner
Forside Artikler Lancering af LAB/27
Banner
Lanceringen af Lab/27 af carmakoma
carmakoma lancerer LAB27
I Fredags holdt Carmakoma et fantastisk modeshow på Ibsens Hotel i København for at lancere deres nye spændende mærke Lab/27 by Carmakoma.

Danske Carmakoma har nu et par sæsoner kunnet præsentere kvinder i plusstørrelse for moderigtige kollektioner. Dette forår føjer det et underbrand til sortimentet og lancerer således Lab/27 by Carmakoma.

Hvor Carmakoma udelukkende er tænkt til kvinder fra str. 42-52, er det særlige ved Lab/27, at disse kollektioner produceres både i plusstørrelser og de mindre standardstørrelser.

carmakoma lancerer LAB27

Større kundegruppe

”Derfor kan Lab/27 forhandles i standard- såvel som plus size-butikker. På den måde giver vi vores forbruger mulighed for at handle samme steder som sine veninder, og samtidig får standardstørrelsebutikkerne mulighed for at ekspedere de kurvede kvinder – i stedet for at sende dem ud af døren uden en pose i hånden,” forklarer Heidie Lykke, den ene af kvinderne bag Carmakoma, til FashionForum.dk og tilføjer:
”Vi skaber muligheden for meromsætning i de butikker, der tidligere ikke har haft muligheden for at forhandle tøj i større størrelser. Det gør vi, fordi det er styles, som snildt kan ligge side om side med andre designprodukter i standard størrelser.”
carmakoma lancerer LAB27

Fødselsdagsfæller

Om valget af navnet Lab/27 fortæller de to kvinder, at de allerede første dag på designskolen fandt hinanden og erfarede, at de havde samme fødselsdag – den 27. februar.

”Det blev vores specielle dag. ’Lab’ er en forkortelse af ’laboratorium’, idet vi ønsker, at vores kunder kan lege og eksperimentere med de forskellige items i kollektionen og finde netop det look, der passer den enkeltes personlige stil og attitude,” siger Heidie Lykke.

Brasiliansk topmodel

Det er i øvrigt den internationale plussize-model Fluvia Lacerda, som er Lab/27's kampagnemodel. ”Hun var det oplagte valg på grund af sin attitude og selvtillid,” forklarer Heidie Lykke.

carmakoma lancerer LAB27
carmakoma lancerer LAB27
 

Tilmeld Nyhedsbrev