Banner
Forside Artikler Ocean Club
Banner
Ocean Club
Ocean Club

Hvis du går med bryllupsplaner for næste sommer kommer her et bud på et cool sted direkte ned til vandet. Det ligger i ydre Østerbro og området kan måske betegnes som et af Københavns "best kept secrets" - Nordhavn på Østerbro.

Ocean Club drejer tankerne hen imod Club Tropicana og yacht clubs i Miami. Her finder du både restaurant, bar, lounge og club, og når vejret er til det, er der mulighed for, at spisning, afslapning og fest kan foregå udendørs med udsigt over vandet. I sommermånederne kan man slappe af i liggestolene på terrassen foran restauranten, og der er sol fra tidlig formiddag til langt ud på aftenen.
Ocean Club
Atmosfæren er hip kosmopolitisk og kan sagtens konkurrere med klubber tættere centrum af byen. Lokalet er gennemført designet i lyse materialer, tjenerne er klædt i hvidt, og ud af højttalerne summer moderne loungemusik. Klientellet er en blanding af storbysmarte københavnere, veninder på vej i byen, par på date og herboende udlændinge, og der er god mulighed for at spotte en kendis.

I weekenderne er der ofte liveoptræden og DJs i loungen. Det aktuelle program kan ses på Ocean Clubs hjemmeside.

Ocean Club kan selvfølgelig bookes til private arrangementer som for eksempel bryllup, runde fødselsdage eller bare en sommerfest. Vi bringer her nogle billeder fra Ocean Club, som giver et godt billede af hvad de tilbyder. Du kan altid tage et kig på Ocean Clubs hjemmeside eller tage en snak med dem.

http://www.oceanclub.dk/

Ocean Club

Ocean Club

 

Tilmeld Nyhedsbrev