|
Vi har samlet 4 trin som guider dig igennem til et gennemført flot look. Trin 1 - Årstidernes virkning på huden Der skal tages særligt hensyn til huden alt efter årstiden. En smuk og velplejet ansigtshud er det vigtigste fundament for et flot look. Vinter Når kulden kommer er det vigtigt at pleje den sårbare hud ekstra godt, da frost kan give kar og blodsprængninger. - Find din hudtype; tør, normal, fedtet eller kombineret, og køb en god dagcreme, der passer til den. Vær opmærksom på, at den ikke må være for vandholdig, da det i værste tilfælde kan give forfrysninger. - Exfolier din hud 1 gang om ugen med en skrubbecreme. Din hud vil dermed få lettere ved at optage de næringsstoffer, som dine ansigtscremer indeholder. - forkæl dig selv med nogle lækre ansigtsmasker enten på hjemmebasis eller hos en professionel kosmetolog. Forår Ved denne årstid er huden ofte blegere end vinterhuden og kræver derfor ekstra god beskyttelse. - Brug solfaktor i din dagcreme - det er faktisk et must hele året rundt, hvis du vil beskytte din hud optimalt. Igen er det vigtigt at vælge en creme, der passer til din hudtype. - Exfolier din hud 1 - 2 gange om ugen, så alle de døde hudceller forsvinder. - Lad din hud holde nogle fridage fra fundation, så den får luft og lov til at “hvile” sig. - Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og din hud, så invester i en omgang ansigtsmassage 1 - 2 gange om måneden. Din hud bliver renset i dybden, og så undgår du læderhud om sommeren. Sommer Solens stråler er en af din huds værste fjender, hvis ikke du passer godt på. - Brug altid cremer og fundation med solfaktor 15, 20 eller 30 alt efter hudtype -nogen har desuden en opstrammende effekt. Hvis du har en meget lys og sart hud med f.eks. Fregner eller skønhedspletter anbefales faktor 40 eller 50 (50plus) så du undgår pigmentforandringer, men du får stadig en fin lysebrun farve. HUSK: Hold dig fra solbadning mellem kl. 12-15. Hellere for lidt end for meget sol - det vil din hud elske dig for på længere sigt! - Plej dit ansigt med en fugtmaske et par gange om måneden for at friske huden op. - Hvis din hud bliver fedtet pga. solcremen, kan du exfoliere den løbende. Den brune farve holder bedre. Hvis du gør det regelmæssigt - det gælder også kroppen. Efterår Huden skal gøres klar til vinterens kolde vejr. - Exfolier din hud i ansigtet 1- 2 gange om ugen. Jo lysere din hud bliver, jo kedeligere kan den komme til at se ud. Så rens dit ansigt - det giver ny energi og en frisk glød. - Selvbruner er et hit, hvis sommerens gyldne farve er på retur - det er ikke skadeligt, og så giver det en flot, naturlig glød. - Brug vandfaste produkter, da det kan regne meget i den periode. Trin 2 - Flot foundation En god foundation, der giver en flot, naturlig ensartet ansigtshud er et “must have”, hvis indholdet af din makeuppung skal være fuldendt. - Rens og tilfør din hud fugtighed hver morgen, før du dækker den til med foundation - ren hud er det bedste udgangspunkt. - Vælg altid en creme som passer til dig og din hudtype. Man bør altid vælge en farvenuance, der er en eller to toner lysere end din egen hudfarve. En grim mørk kant ser ikke pænt ud. - En rigtig god pensel eller svamp til påførelsen af cremen er vigtig! Det giver det flotteste resultat. Når værktøjet trænger til udskiftning, er der ingen grund til at smide det ud, men vask det grundigt med almindelig shampoo i håndvarmt vand - så kan de faktisk holde evigt. - Motion og et lag af makeup kan være en dårlig cocktail. Men en god foundation, der lader huden ånde optimalt, er et hit! Dup evt. lidt pudder udenpå - så holder makeuppen fint! - Hvis du ikke ønsker foundation i hele ansigtet, så læg det spotvis og ton omhyggeligt ud. Det er vigtigt, at farvenuancen i dit ansigt bliver en helhed uden skjolder. - Hvis du om morgenen mangler tid til alle makeuppens faser, så bland lidt highlighter i din bodylotion. Det er en hurtig og nem måde at give huden en flot, frisk glød på. - Du kan undgå tilstoppede porer og uren hud, når du bruger foundation, hvis du blot sørger for at vælge et mærke med masser af plejende egenskaber. Men det er selvfølgelig stadig vigtigt at rense makeuppen af om aftenen.
Trin 3 Fejlfri concealer Et andet uundværligt redskab i makeuppungen er concealeren - også kaldet dækstift. Den kan camouflere alle små fejl i ansigtet. - En concealer skal påføres efter fundation og kan anvendes på hele øjenområdet så som næsefolden, omkring læberne eller på andre områder i ansigtet, der har behov for highlight. Er især velegnet til f.eks. At dække mørke rander under øjnene eller små fine blodårer i øjenkrogene. Det gør hudtonen helt ensartet og du opnår en flottere finish. - Husk at en concealer altid skal duppes ind i huden - så dækker den bedst. Afslut med pudder for at fastholde din makeup. - Ønsker du et naturligt resultat uden skygger under øjnene, skal du vælge en concealer, der er en eller to tone lysere end din fundation, for at lysne det mørke. Hvis du har en lidt bleg hud, findes der nuancer , som egner sig til at opveje det grålige. Hvis du har meget mørke skygger under øjnene, så brug en varmere farve. Få evt. vejledning hos din makeupforhandler. - Der findes tre typer concealere. Flydende: Brug en pensel eller det redskab, der følger med dækstiften - vælg en concealer der reflektere i lyset, så alt camoufleres bedst muligt. Creme: Læg den på med fingrene - cremeconcealeren giver en silkeblød effekt og en virkelig flot finish. Blyanter: Tegn og ton ud med fingrene - køb ikke en der er for fedtet. Trin 4 - Mascara Et strøg mascara fuldender dit look - det er med til at åbne dine øjne. - Når du skal lægge mascara, skal du starte helt inde ved vippernes rødder og langsomt arbejde børsten ud i zig zag bevægelser. Kig evt. lidt nedad, så fås det bedste sving på mascaraen. Sørg for at nå hele vejen fra bund til spids i et tag - det bliver flottest! - For at undgå klumper kan du børste vipperne igennem mellem hvert lag med en gammel tør mascarakost - rens den inden brug! Gerne en kost med vide børster, da det hjælper med at dele vipperne, så de ikke klistre sammen. - De fleste bruger altid sort mascara, men det kan virke meget dominerende, især til lyse typer. Så hvorfor ikke “springe” ud i brune, grønne, grå, blå, turkis eller violette nuancer - det giver liv til dine øjne og hele dit ansigt!
Huskeliste- inden du går ud af døren
Tjek at du ikke har- små hår over læben.- læbestift på tænderne.- makeupklatter i øjenkrogen.- hår der stikker ud af næsen.- glemt at plukke dine øjenbryn.- øjenskygge liggende på kinderne.- foundation som en brat overgang fra kæbe til hals.
|