Vi håber med denne side, at kunne besvare spørgsmål såsom:
Hvor finder jeg butikker i mit område, der sælger lækkert og moderne tøj i store størrelser.
Hvad klæder min krop, og hvad skal jeg undgå.
| Pas på dit tøj |
|
Hæng op & læg sammen
Intet ødelægger tøjet hurtigere end at lade det hænge på de bøjler, man får med fra renseriet. Enhver form for strik vil udvikle uskønne ”skulder-vinger” mens frakker og jakker får underligt misformede pukler. Hver gang et stykke tøj bliver båret over tærsklen til dit hjem, bør det øjeblikkeligt blive hængt op på en bøjle, der passer til formålet.
Til strik Såsom jersey, silke, chiffon og alt det fine: Brug polstrede satinbøjler
Til frakker og Jakker Brug brede velformede bøjler
Til tunge nederdele Brug bøjler med polstrede klemmer (så de ikke laver dumme mærker i din nederdel)
Til lette nederdele Brug bøjler med hak/kroge til hængelokker
Til bukser Brug klemmebøjler og hæng bukserne op i benene. (Medmindre de har for halvvejs ned, i så fald skal de hænges over tværpinden på en almindelig bøjle).
Til jakkesæt Brug bøjler til formålet, gerne med polstrede klemmer. Det kan virke som om det tager meget plads, men husk på, hvor lidt tøj du i grunden går med. Hvis du går grundigt gennem din garderobe og fjerner det tøj, der ikke hører til årstiden, vil det tøj, du virkelig elsker, få en chance for at komme til sin ret.
Fodtøj Brug altid skoblokke. Lædersko der bliver meget våde, skal have skoblokke i ubehandlet træ ( det opsluger fugtigheden fra læderet, hverken plastik eller lakeret træ kan gøre det). De små stivere i skum er rigtigt gode til sandaler. Hvis der er vandrande på dine lædersko, så skær en kartoffel over og gnid på mærkerne, indtil de er væk. Mærker fra kuglepenne kan man godt få af med hårspray. Skurepulver er rigtigt godt til at få mærker af ting, der ikke er af læder- hvide gummisko, klipklap-sandaler og den slags kan gøres rent med skurepulver og tandbørste.
Uldtøj Skær små nuller af strikket tøj med et skarpt barberblad. Undgå kamme eller redskaber der river i fibrene. Rensning gør kashmir uld hårdt. Vask i hånden og rul hårdt op i et håndklæde og pres det sidste vand ud. Lad uldtøjet ligge fladt, mens det tørrer. Et låg fuld af eddike i det sidste skyllevand vil gøre ulden mere dunet.
|